Overvåget og støttet samvær – En tryg ramme for barnet
Udviklingsbasen tilbyder fagligt funderede forløb med overvåget og støttet samvær for børn og deres samværsforældre i henhold til Barnets Lov § 105. Indsatsen henvender sig til børn og unge i alderen 0-18 år, som er anbragt i plejefamilier, på døgninstitutioner eller børne- og ungehjem. Vi løser samværsopgaverne på skæve tidspunkter alle ugens dage.
Formål med indsatsen
Formålet med overvåget og støttet samvær er at sikre barnet en tryg og beskyttet ramme, hvor samværet med forældrene kan foregå uden risiko for fysisk eller psykisk overlast. Vi fokuserer på:
-
At skabe tryghed og stabilitet for barnet under samværet.
-
At styrke forældrenes forståelse og evne til at imødekomme barnets behov.
-
At fremme en positiv relation mellem barn og forældre i overensstemmelse med handleplanens mål.
Forløbets struktur
Vores indsats bygger på klare rammer, der tilpasses barnets og familiens behov i samarbejde med myndighederne.
Før samværet:
-
Forberedende samtaler med forældrene, hvor rammer, forventninger og formål drøftes.
-
Samtaler med barnet (hvis alderen tillader det) for at sikre forudsigelighed og tryghed.
-
Fokus på at hjælpe forældrene med at planlægge samværet og skabe en positiv oplevelse for barnet.
Under samværet:
-
Overvågning og støtte med fokus på barnets trivsel og sikkerhed.
-
Indgriben ved behov for at beskytte barnet og sikre, at samværet forløber i overensstemmelse med rammerne.
Efter samværet:
-
Opfølgende samtaler med barnet (hvor relevant) for at bearbejde oplevelsen og støtte barnet.
-
Vejledning til forældrene med konkrete anbefalinger til fremtidige samvær og udvikling.
Dokumentation og evaluering
Vi noterer alle observationer fra samværet så detaljeret som muligt uden vurderinger og tolkninger. Den skriftlige opfølgning indeholder samværsbeskrivelser (aktiviteter, stemningen og kommunikation mellem barn og forælder, hvordan forældre forholder sig til barnets behov og initiativer, samt hvordan der er blevet støttet og grebet ind) samt beskrivelser af forløbet i henhold til handleplanen med fokus på nye udviklingspunkter. Samværsrapporten kvalitetssikres af vores socialfaglige koordinator inden vi sender den til sagsbehandleren.
Har I brug for akut hjælp?
Vores normale kontortider er mandag til fredag fra kl. 8.00-16.00, hvor vi har fuld bemanding af personalet. Vi har dog døgnbemanding, hvis du har akut brug for hjælp udenfor dette tidsrum.
Vi garanterer, at vores procedurer aldrig er akutte, men derimod gennemarbejdede og tilpasset jeres konkrete behov.
Kontakt os på +45 75 66 11 22

Lad os tage en snak om jeres behov
Står I med en udfordring inden for det specialiserede socialområde, eller har I behov for støtte fra et vikarbureau, som altid matcher jeres behov med vores kompetencer?