En del af teamet

En del af teamet

Vi leder altid efter engageret og erfarent personale

Vi er altid på udkig efter medarbejdere, som har lyst til at blive en del af vores team af dygtige og engagerede profiler, der spænder bredt i kompetencer og ancienittet. 

Har du den rette pædagogiske eller sundhedsfaglige erfaring eller en relevant uddannelse, som kan bidrage inden for det specialiserede socialområde?

Kan du se dig selv i én eller flere af følgende?

  • Du har pædagogisk eller sundhedsfaglig erfaring
  • Du har en pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse
  • Du har erfaring som plejer eller serviceassistent
  • Du er passioneret omkring at hjælpe andre
  • Du trives i en fleksibel og alsidig hverdag
  • Du tager ansvar for dig selv og dine medmennesker
  • Du vil gerne starte en karriere inden for det specialiserede socialområde
  • Så er det måske dig, vi søger!

Ansøg nu

 

 


Her på siden kan du læse om:

Skab en karriere som vikar

Fordele ved at være vikar hos os

Mød vores vikarer

Sådan bliver du en del af Udviklingsbasen

FAQ


Skab en karriere som vikar

Hvad indebærer jobbet som pædagogisk vikar? Og hvad kan motivationen være for at vælge et vikarjob fremfor et fast job? 

Vi skal ikke afgøre, hvad motivationen er hos lige netop dig, men vores erfaring siger os, at vikarjobbet især tiltaler folk, som søger større frihed, fleksibilitet, alsidighed og faglig stimuli eller blot har brug for nye udfordringer i deres professionelle liv.

Fordele ved at være vikar hos os:

  • Fleksibel hverdag med mulighed for at tilpasse eget skema
  • Frihed til at vælge mellem vagter og tider
  • Mulighed for både dag-, aften- og nattevagter
  • Mulighed for at veksle mellem fagområder og institutioner
  • Ingen geografisk begrænsning eller påtvingelse 
  • Mulighed for ekstra indtjening eller supplement til fast arbejde
  • Time- eller projektlønnet arbejde
Anna
Jeg har gennem Udviklingsbasen fået skabt et spændende, fleksibelt og udfordrende arbejdsliv, som har bragt mange positive oplevelser og en stor personlig udvikling med sig. Som nystartet selvstændig har Udviklingsbasen været med til at give mig en stor frihed i min opstart.
Anna, Uddannet fodplejer – fast medarbejder i enkeltmandsprojekt

Sådan bliver du en del af Udviklingsbasen

Ønsker du at blive en del af vores kompetente vikarkorps, og har du:

  • En pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse
  • Flere eller mange års erfaring inden for det specialiserede socialområde

… så tøv ikke med at sende os dit personlige CV. 

Vi rekrutterer hele tiden nye vikarer med forskellige uddannelses- og erfaringsmæssige baggrund, men vigtigst for os er, at du har det rette mindset og erfaring til at kunne begå dig inden for det specialiserede socialområde samt har en professionel tilgang til dit arbejde.

Sådan forløber processen:

  1. Ansøgning: Du udfylder ansøgningsformularen her på siden. 
  2. Vurdering: Vi vurderer, om din profil og kompetencer matcher vores samarbejdspartnere og opgaver, og giver dig besked, uanset om du indkaldes til en jobsamtale eller ej. Vi laver altid en profilbaseret helhedsvurdering af dig, hvor dine kompetencer, erfaringer og indstilling til jobbet er vigtigere end alder, køn, uddannelse og lignende faktorer.
  3. Opstart: Vi sørger for, at du bliver en del af vores vikarbooking-system, hvorefter du trygt kan booke dig ind på din første vagt. Herefter tilpasser du selv din arbejdsgang gennem bookingsystemet. 
  4. Samarbejde: Vi sørger for at være i tæt dialog med dig, så dine og vores forventninger altid stemmer overens. Vi vil altid prioritere den personlige kontakt og relation til vores medarbejder, da vi mener, at det skaber de bedste forudsætnninger for et sundt, professionelt og succesfuldt samarbejde. 

Ansøg nu

 

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Hvad er CAS-vejledning?

Meldt interesseret i vagter (først booket når den fremgår under mine vagter) 

Godkendte vagter fremgår under ”Mine vagter”. Dette betyder, at vikaren er blevet tildelt vagten. Hvis vagten ikke fremgår under ”Mine vagter”, så er vagten endnu ikke blevet godkendt, eller også er den givet videre til en anden vikar 

Oplysninger om arbejdssted, herunder telefonnumre, adresser og beskrivelser (fremgår i CAS under den specifikke vagt) 

Ved forsinkelse  (vikaren har selv ansvaret for at ringe direkte og fortælle det til arbejdsstedet – oplysningerne findes i CAS under den specifikke vagt) 

Ferier eller dage, hvor vikaren er utilgængelig registreres under ”Indstillinger” og markeres herefter i kalenderen 

Sygdom meldes altid ved telefonopkald til Udviklingsbasen – ingen tekstbeskeder, mails eller andre kommunikationsformer

Hvad får man i løn?

Ved alle henvendelser vedr. løn rettes henvendelse til indehaver og lønansvarlig, Søren Meldrup. Kontaktes på hovednummeret eller på direkte mail: sm@udviklingsbasen.dk.

Hvad forventer I af mig som vikar?

Vi forventer, at du som vikar tager ansvar for at præsentere sig på arbejdsstedet, følger arbejdsstedets regler og arbejdsmetoder samt udviser respekt, professionalisme og høj arbejdsmoral. Derudover forventes det, at alle vores vikarer er velsoignerede, veludhvilede og i godt humør, når de møder op på deres arbejdsplads.

Hvad hvis jeg som vikar vil prøve andre opgaver?

Vi bestræber os altid på at matche vores vikarer med de opgaver, vi har. Derfor er det også vigtigt, at vores vikarer henvender sig til os, hvis de vil prøve et nyt arbejdsområde af. Vi forsøger altid at finde de bedste løsninger for alle parter. 

Hvordan ringer man ind til Udviklingsbasen?

Alle telefoniske henvendelser sker til vores hovednummer. Herefter kan du blive stillet videre, såfremt du ønsker at tale med en bestemt medarbejder på kontoret. 

Kan jeg ringe akut til Udviklingsbasen?

Vores normale kontortider er mandag til fredag fra kl. 8.00-16.00, hvor vi har fuld bemanding af personalet. Vi har dog døgnbemanding, hvis du har akut brug for hjælp udenfor dette tidsrum. 

Er der krav til, hvor mange vagter jeg tager?

Det korte svar er nej. Du bestemmer selv, hvor mange vagter, du tager og hvilke opgaver, du vil være en del af. Dog bestræber vi os på at fastholde vores vikarer og opfordre dem til at være aktive hvis muligt – men der er ingen krav om antal af vagter. 

Hvad er kriterierne for at søge vikarjobbet?

Har du den rette pædagogiske eller sundhedsfaglige erfaring eller en relevant uddannelse, som kan bidrage inden for det specialiserede socialområde – og kan du se dig selv blive en del af Udviklingsbasen, er du altid velkommen til at sende os dit CV. Vi søger dog primært følgende profiler: Pædagoger, pædagogiske assistenter, SSH og SSA, sygeplejersker, relevante lærere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, relevante studerende, ufaglærte m. pædagogisk erfaring og ufaglærte m. sundhedsfaglig erfaring.

Hvad skal I have modtaget fra mig inden en jobsamtale?

Vi rekrutterer vores vikarer efter en individuel, fysisk samtale på vores kontor i Horsens, hvor vikaren skal have tilsendt følgende: Ny og ren straffeattest, personligt CV, evt. uddannelsesbevis, evt. kursusbevis 

Hvis du kommer langvejs fra eller på anden vis er forhindret i at møde fysisk op, så kan vi holde jobsamtalen over Teams. Vi foretrækker dog fysiske jobsamtaler hvis muligt.

Kan jeg stå som inaktiv i en periode?

Ja. Af forskellige årsager kan du som vikar vælge at blive inaktiv i vores system, hvis der opstår en situation, hvor du ikke kan tage vagter gennem os. Det kan fx være ved længerevarende sygdom, jobskifte, familiære årsager osv. Ved henvendelse til os efter endt inaktiv periode, kan vikaren gøres aktiv i vores system igen. 

Dagpenge og vikar hos Udviklingsbasen?

Du kan desværre ikke ansættes på dagpenge. Det skyldes, at hvis du arbejder på nedsat tid i et løst ansættelsesforhold, er du som udgangspunkt ledig hver dag ved fyraften. Det gælder typisk tilkaldevikarer. Har du haft mindst 74 arbejdstimer inden for 4 uger, skal arbejdsgiver betale dig G-dage.

 
Action: CTA - Jesper (Tekst billede) (id: 1)

Lad os tage en snak om jeres behov

Står I med en udfordring inden for det specialiserede socialområde, eller har I behov for støtte fra et vikarbureau, som altid matcher jeres behov med vores kompetencer?

Bliv ringet op

bubble