En del af teamet

Pædagogiske medarbejdere i Silkeborg og omegn

Har du 5–15 timer om ugen og en stærk socialpædagogisk faglighed?

Vil du bruge din faglighed til at gøre en forskel for børn, unge og familier med særlige behov, samtidig med at du beholder dit nuværende job, studie eller anden beskæftigelse?

Fleksible deltidsopgaver i Silkeborg og omegn

Udviklingsbasen søger fagligt dygtige og engagerede medarbejdere til fleksible socialpædagogiske deltidsopgaver på 5–15 timer om ugen i Silkeborg og omegn. Opgaverne kan kombineres med arbejde, studie eller anden beskæftigelse og ligger typisk på hverdage om eftermiddagen og aftenen samt i weekender. Det konkrete timetal og arbejdstidspunkt afhænger af familiens behov og den enkelte indsats.

Om opgaverne

Opgaverne består af aflastning og socialpædagogisk støtte til børn og unge med blandt andet autisme, ADHD og andre udviklingsmæssige eller psykiatriske udfordringer. Indsatsen foregår i hjemmet og nærmiljøet og har fokus på at skabe en tryg relation, understøtte trivsel, følelsesmæssig regulering, sociale kompetencer og selvstændighed samt give familien nødvendig aflastning. Forløbet starter ofte i hjemmet, før aktiviteterne gradvist flyttes til andre arenaer.

Vi søger dig, som:

  • Er uddannet pædagog eller har en anden relevant socialfaglig baggrund samt erfaring med børn og unge med særlige behov og kendskab til autisme, ADHD, psykiatri eller lignende målgrupper
  • Arbejder struktureret, tydeligt, anerkendende og ressourceorienteret, er stærk i relations arbejdet og kan bevare ro og overblik i pressede situationer
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et fagligt samarbejde
  • Har kørekort og adgang til bil.

Faglighed og ansvar

Nogle af de børn og unge, vi arbejder med, kan have komplekse støttebehov og i perioder reagere kraftigt ved belastning. Derfor er det vigtigt, at du kan arbejde professionelt med struktur, følelsesmæssig regulering, konfliktnedtrapning og tydelig guidning.

Kendskab til KRAP, Low Arousal eller autismepædagogiske tilgange er en fordel. Vi lægger vægt på et grundigt match mellem medarbejder og opgave samt et fagligt bagland omkring indsatsen.

Vi tilbyder

Fleksible opgaver, der kan kombineres med dit nuværende arbejde eller studie, meningsfuldt socialpædagogisk arbejde med høj faglighed, løbende faglig sparring og støtte samt et grundigt match mellem medarbejder og opgave. Du bliver en del af en organisation med fokus på kvalitet, udvikling og ordentlighed.

Lyder det som noget for dig?

Send dit CV via vores ansøgningsmodul på vores hjemmeside HER. Vi afholder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Udviklingsbasen på telefon 75 66 11 22.

Anna
Jeg har gennem Udviklingsbasen fået skabt et spændende, fleksibelt og udfordrende arbejdsliv, som har bragt mange positive oplevelser og en stor personlig udvikling med sig. Som nystartet selvstændig har Udviklingsbasen været med til at give mig en stor frihed i min opstart.
Anna, Uddannet fodplejer – fast medarbejder i enkeltmandsprojekt
Action: CTA - Jesper (Tekst billede) (id: 1)

Lad os tage en snak om jeres behov

Står I med en udfordring inden for det specialiserede socialområde, eller har I behov for støtte fra et vikarbureau, som altid matcher jeres behov med vores kompetencer?

Bliv ringet op

bubble