Pædagogisk medarbejder søges til 1:1-opgave i Sønderjylland
Vil du bruge din faglighed til at skabe en tryg, forudsigelig og meningsfuld hverdag for et menneske med senhjerneskade?
Vi søger rolige og engagerede pædagogiske medarbejdere til en fast 1:1-opgave hos en borger i eget hjem i Sønderjylland.
Om opgaven
Du arbejder alene med borgeren i hjemmet og bliver en vigtig støtte i hverdagen.
Dagsstrukturen er den faste ramme, der skaber forudsigelighed, tryghed og trivsel. Derfor er det afgørende, at du kan følge den aftalte struktur og samtidig møde borgeren nærværende og respektfuldt.
- Skabe en rolig, stabil og forudsigelig hverdag
- Arbejde loyalt ud fra borgerens dagsstruktur og aftalte pædagogiske rammer
- Give tydelige og konkrete anvisninger
- Støtte borgeren i relevante aktiviteter i og uden for hjemmet
- Observere borgerens ressourcer, behov og udviklingsmuligheder
- Tilpasse aktiviteter og støtte til borgerens aktuelle funktionsniveau
- Varetage plejeopgaver
Du skal have blik for borgerens ressourcer og potentialer og kunne rammesætte aktiviteter, der
understøtter udvikling eller bidrager til at fastholde eksisterende færdigheder.
Vores ønskeliste på dine kvalifikationer og kompetencer
- Har erfaring med eller uddannelse i at arbejde ud fra en neuropædagogisk tilgang
- Har erfaring med borgere med senhjerneskade
- Trives med at arbejde selvstændigt i borgerens eget hjem.
- Forstår betydningen af struktur, genkendelighed og forudsigelighed
- Kan give konkrete, tydelige og respektfulde anvisninger
- Har et ressourceorienteret blik og kan se muligheder frem for begrænsninger
- Er handlingsorienteret og har lyst til at motivere og skabe initiativer for borgeren.
- Er loyal over for de aftalte faglige rammer og det kollegiale samarbejde
- Arbejder ansvarligt, stabilt og professionelt
- At du kan bidrage med god energi og humor.
Vi tilbyder vagter i en meningsfuld 1:1-opgave, hvor faglighed, kontinuitet og kvalitet er omdrejningspunktet.
Du bliver en del af en indsats, hvor dit nærvær og dine faglige vurderinger har stor betydning for borgerens hverdag. Selvom du arbejder selvstændigt i hjemmet, bliver du en del af en personalegruppe, hvor samarbejde, loyalitet og en fælles pædagogisk retning vægtes højt.
Er det dig, vi søger?
Send os din ansøgning og dit CV. Vi afholder samtaler løbende og glæder os til at høre, hvordan din erfaring og faglighed kan bidrage til opgaven.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på 75661122.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Lad os tage en snak om jeres behov
Står I med en udfordring inden for det specialiserede socialområde, eller har I behov for støtte fra et vikarbureau, som altid matcher jeres behov med vores kompetencer?